Byparken er den store grønne rygrad i Sports- og Kulturcampus med bevægelses- og aktivitetstilbud for alle aldre. Parken er så stor, at den kan rumme hele 27 fodboldbaner, så der er masser af plads til naturoplevelser, leg, sport og sociale arrangementer. I parken er der også indrettet stille oaser, der inviterer til afslapning og fordybelse.

Med Byparken skabes et attraktivt uderum, som er trygt, smukt og grønt til glæde for alle besøgende.

Den nye park byder blandt andet på:

  • Væksthuse, frugtlunde og temahaver
  • Legepladser og klatretårne
  • Udendørs fitness og sportsfaciliteter
  • Grønne byrum, lys og luft, hvor de æstetiske, sanselige og menneskelige værdier er gentænkt

 
Det er en helt ny type bypark, der både giver tryghed og nye rekreative muligheder for brugere fra fjern og nær.

Opførelse
Første etape af byparken - Fossen - som ligger ved Tinesvej, blev indviet i 2017. Den resterende del af Byparken forventes klar til indvielse i forsommeren 2019.

Se også Proces og tidsplan for Sports- og Kulturcampus