Familiebadet godt på vej
I et selvstændigt spor arbejdes der på udvikling af Familiebadet - en nye vandfacilitet i Aarhus.
Der arbejdes på at etablere en syvende facilitet i Sports- og Kulturcampus: Familiebadet. Dette nye bad skal kunne tiltrække besøgende fra hele byen og oplandet.
Opførelsen af Familiebadet byder på et markant løft i forhold til den nuværende svømmefacilitet Gellerupbadet, der erstattes af det kommende bad, som bl.a. bliver meget større og får langt flere aktiviteter.
Både fun-områder, svømmebassin på 50 meter, rutsjebaner, varmtvandsbassin med handicapfaciliteter og et wellness-område vil indgå i den kommende vandfacilitet. Familiebadet vil på den måde byde på aktiviteter for alle aldre med en attraktiv sammentænkning af vand i bevægelse, oplevelse og afslapning.